google844845ad3563d3d6.html google-site-verification: google8405d54fd5c448d3.html

Links – Din vej ud i naturen

Her finder du en liste over sider der inspirere os og som vi vil anbefale til jer der søger input på jeres vej ud i naturen.

www.skoveniskolen.dk

Hjemmesiden indeholder et veludviklet leksikon med bøger, fotos, links og opskrifter, ligesom den giver adgang til undervisningsmaterialer. Du finder ligeledes featuren “Danmark Rundt”, hvilket er et værktøj der giver inspiration til, hvilke muligheder der er for at flytte undervisningen ud i naturen i lige netop dit område.

www.udeskole.dk

Denne hjemmeside er den mere teoretiske overbygning på Skoven i skolen. På udeskole.dk kan man bl.a. finde begrundelser for, hvorfor udeundervisning er så vigtigt og se eksempler på, hvordan den kan organiseres i løbet af skoleåret.

www.naturkatapulten.dk

Naturkatapulten er din indgang til sjove, spændende og gratis naturoplevelser for hele familien – året rundt og alle steder. Hjemmesiden har bl.a. en søgemaskine, der tillader dig helt specifikt, at søge efter aktiviteter i naturen, der er målrettet årstid, sted etc. Hjemmesiden indeholder ligeledes en skoletjeneste med Danmarks største kontaktlærernetværk med 3.800 kontaktpersoner på næsten alle danske grundskoler og en lang række andre institutioner.

www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser

Denne side hos Naturstyrelsen indeholder blandt andet 24 kategorier med aktiviteter lige fra geocatcing, til rollespil og klippeklatring.
Hjemmesiden byder på informationer om og kontaktoplysninger på naturskoler og naturbaser, hvor man kan deltage i arrangementer og guidede ture. Det er ligeledes muligt at søge efter naturvejledere i ens område. På undervisningsfronten ligger der masser af undervisningsmaterialer og forslag til aktiviteter i naturen (fra 0.-9. klassetrin) samt det store leksikon, Naturkanonen, med alverdens kategorier inden for naturgenren.

www.emu.dk/miljø

Hjemmesiden er ment som inspiration til at arbejde med natur- og miljøtemaer i undervisningen og er inddelt i henholdsvis tre kategorier; grundskolen, de erhvervsrettede uddannelser og de gymnasiale uddannelser. Under hver kategori kan du finde information om undervisningsforløb, læremidler, tidsskrifter, opslagsværker, nyheder fra relevante ministerier, internationalt stof og faglige fora.

 www.børneliv.dk

Hjemmesiden åbner op for inspiration til børns og voksnes naturoplevelser, lege, aktiviteter og muligheder med og for familier, som dyrker friluftsliv. Du finder ligeledes artikler om børn og naturaktiviteter, eksempelvis: ”Børnehavens vejrstation” og ”Indretning af bålplads”.

www.sjovforborn.dk

På sjovforbørn.dk finder du inspiration til aktiviteter med børn gennem adgang til information om alle Danmarks attraktioner som eksempelvis badelande, zoologiske haver, dyreparker, legepladser og naturoplevelser. Der er en veludbygget liste af links til aktiviteter samt featuren “Legekufferten – leg og læring”, hvor du finder inspiration til sjov leg og læring med børn i alle aldre, hvad enten du er forælder, pædagog, lærer, spejderleder eller bedsteforælder, altså: Lege derhjemme, i grupper, leg og madlavning, lege til festlige lejligheder samt leg og motion.

www.nogu.dk

PÅ Natur & Ungdoms hjemmeside beskriver foreningen sig blandt andet som følger: “Natur & Ungdom er Danmarks grønne forening for børn og unge – og “grønne” familier. Vi laver spændende aktiviteter i naturen – og blander os i miljødebatten. Som medlem kan man deltage i masser af aktiviteter både lokalt og på landsplan. Lokalt har vi naturklubber for børn, unge og familier og på landsplan arrangerer vi kurser og lejre samt laver projekter og kampagner. Som medlem kan man også deltage i udvalg eller grupper, som arbejder med specifikke emner indenfor natur, miljø og friluftsliv“.

www.groennespirer.dk

Grønne Spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for børneinstitutioner som arbejder på at støtte og synliggøre institutionernes arbejde for en grønnere hverdag. “Naturen er livsbekræftende, spændende og lærerig, og med inspirerende kurser og velskrevet materiale motiverer Grønne Spirer de voksne til at tilbyde børnene flere naturoplevelser. I Grønne Spirer er der fokus på udeliv, natur og miljø samt en grøn og sund hverdagskultur i institutionerne“. Siden har specielle tilbud til bl.a. institutioner og dagplejere samt en stor aktivitetsdatabase hvor man kan søge på aktiviteter inddelt efter årstid, tema, område og læreplanstemaer.