google844845ad3563d3d6.html google-site-verification: google8405d54fd5c448d3.html

Portræt af Jonna Klaris – Pædagog med naturen som arbejdsplads.

Af | fra 10. juli 2013 | 0 Kommentarer

Solen stod højt på himlen, da jeg ankom til Hørhaven en tidlig formiddag i april.
Opgaven lød på at interviewe Jonna Klaris, pædagog i Børnehuset Jægergårdsgades udebørnehave Peter Sabroes Minde, og mit mål var som udgangspunkt blot at blive klogere på udebørnehavens forcer og eventuelle udfordringer i forhold til planlægning og samvær med børnene. Vi endte med at tage udgangspunkt i sidstnævnte, nemlig udfordringerne.   

Frygt og forbehold
Jonna Klaris blev færdiguddannet for et års tid siden og endte i praktik i Børnehuset efter at have prøvet kræfter med pædagogmedhjælperstillinger i forskellige børnehaver, en SFO og et aktivitetstilbud til udviklingshæmmede under studietiden. Hun havde ikke tidligere stiftet bekendtskab med udebørnehaver og havde et stort forbehold overfor de udfordringer, man som pædagog måtte støde på i planlægningen af aktiviteter med børnene i det fri. Der var derfor ikke megen begejstring at spore, da Jonna i sin tid blev foreslået stillingen i Peter Sabroes Minde. ”Jeg er af natur ikke en udepige” forklarer hun, men meget kan ændre sig i løbet af et år, og foran mig sad nu en inspireret og motiveret pædagog, som havde valgt at lægge forbeholdene på hylden og i stedet investere i noget ordentligt overtøj.

En ny verden åbner sig
En lidt afventende og tøvende start på jobbet, præget af uvidenheden omkring naturen og dens muligheder, blev hurtigt afløst af en befriende erkendelse af, at naturen ikke udgjorde en forhindring i forhold til de daglige aktiviteter men derimod åbnede op for mulighederne for børnenes leg og udvikling. I Peter Sabroes Minde ligger fokus især på børnenes motoriske udvikling inden for hvilken, der ses en stor forbedring i løbet af den tid, børnene tilbringer i naturen. Men også på det mentale plan åbner naturen op for en anden, mindre begrænset tilgang til leg og læring.

Frie rammer – fri fantasi
Jonna fortæller livligt om, hvordan mulighederne for daglige aktiviteter i Peter Sabroes Minde ikke begrænses men nærmere udvides på baggrund af omgivelserne. På dagen for interviewet var en pædagog således taget på stranden med en flok børn for at hente havvand, som efterfølgende skulle puttes i ovnen i forsøget på at omdanne det til salt. Og Jonna har mange gode ideer til hvordan man kan bruge sin tid med børnene i naturen. ”De fleste aktiviteter kan laves udenfor. Sanglege, dans og rytmik kan laves ude på græsset og man får umiddelbart et helt andet input”. I børnehaven har de skiftevis dage med fokus på børnenes motorik, kognitive evner, den ugentlige dag med bålmad og den valgfrie dag, hvor børnene selv kan være med til at vælge. Alt sammen udenfor. Er der fokus på børnenes kognitive evner, leger de f.eks. Kims leg eller Balder leg. Er fokus på motorikken, så kravler de op og ned af skrænter og går på line på træstammerne i skoven. ”Der er så mange muligheder ” fortæller Jonna; grav en spand ned og se hvilke dyr der falder i, gå en tur og find sten at male på, tag på stranden og fang krabber, mulighederne er lige så mange som fantasien tillader det. Med sine små historier om dagligdagen i Hørhaven understreger hun gang på gang, at netop børnenes fantasi dagligt får frit spil, og deres fastlåste legemønstre udfordres konstant gennem den frie tænkning og brugen af ’naturen som legetøj/plads’.

Natur for alle?
Præcis som Jonna gjorde for et år siden, sidder mange med den antagelse, at det er besværligt at planlægge aktiviteter for børn i naturen – og nærmest utænkeligt på daglig basis. Jonna erkender, at de åbne arealer udgør en udfordring i forhold til at danne sig et overblik, men det forsøger man i Peter Sabroes Minde at komme til livs med daglige morgenbriefinger, hvor roller og ansvar bliver placeret og udspecificeret. Hun understreger, at man kan lære en masse af at have børnene med ud i naturen, ikke mindst om dem selv og deres reaktionsmønstre. For Jonna er den ekstra planlægning derfor det hele værd, og hun opfordrer institutioner, som normalt ikke har mulighed for eller overskud til at have børnene med ude i naturen til at tage på nogle små udflugter, semi- som fuldt planlagte, og se børnene udfolde sig i deres interaktion med hinanden og ikke mindst naturen.

Personlig udvikling
Hvad angår den Jonna, som for et år siden ikke var ’udepige af natur’, har hun for længst overgivet sig og har nu svært ved at forestille sig en hverdag i en normal børnehave. Og det kan mærkes. Jeg sad i hvert fald tilbage med en klar fornemmelse af at have brugt de sidste 25 minutter i selskab med en dedikeret og allerede erfaren udepædagog med masser af ideer og inspiration at give videre til de næste mange børnegrupper, der får lov at prøve kræfter med livet i en udebørnehave.

Læs artiklen som pdf her.

 

                                                                                                                                                 Af: Sofie Feldbæk Gaardsøe
Redigeret af: Anna Bahn

Ingen kommentarer til “Portræt af Jonna Klaris – Pædagog med naturen som arbejdsplads.”

You must be logged in to post a comment.